Scenarie
1. Klokken er 15:40 og X træder ind i ventesalen på Århus Banegårdsmed sin kuffert. Hun skal vente på sit tog til Kbh., som efter planen afgår kl. 16:00.
2. X orienterer sig i rummet. Det er første gang hun er her.
3. Hun ser en del skærme, 14 i alt, som er fordelt parvis og i øjenhøjde på tre af rummets vægge.
4. Hun ræsonnerer hurtigt, at hun må kigge på en af de 2 skærme som er placeret yderst i hver side af rummet. De ligner afgangstavler. Hver togperron repræsenteres af en “skærm-ø” bestående af to skærme. X kan på afgangstavlen læse, at der er yderligere information at hente på “skærm-ø” 2 idet hendes tog afgår fra perron 2.
5. Hun går derfor hen til “skærm-ø” 2 for at orientere sig. Den ene skærm transmitterer direkte fra perron 2 gennem et farverigt filter. Hun kan tydeligt se mennesker i bevægelse, men det er ikke muligt at identificere hvem disse mennesker er. Ligeledes bemærker hun, at det vil være tydeligt at se hvornår hendes tog kommer ind på perronen. Det synes hun er rart, eftersom at der ikke er noget direkte udsyn til perronerne fra ventesalen. Hun ser desuden, at der, udover forventet afgang, også vises den reelle afgangstid, eventuelle forsinkelser taget i betragtning. Nu kan X altså sætte sig i ventesalen og holde sig orienteret omkring togets ankomst og reelle afgang.
6. X kan dog straks se, at hendes tog er forsinket og nu først afgår kl. 16:10.
7. Derfor kigger hun på den skærm, som er opsat ved siden af den hun lige har kigget på. Her kan hun se et billede af Operahuset i Kbh., som er taget kl. 15:45 samme dag. I det samme skiftes der til et billede af Dronning Louises Bro og lidt af søerne, taget kl. 15:50.
8. Skærmen skifter endnu engang udtryk. Nu vises der en oversigt over kulturelle events i Kbh. den pågældende dag. Hun ser, at det er muligt at interagere med denne skærm via ‘blue tooth’ og kobler sig derfor på ’netværket’ med sin mobil tlf.

9. Hun får nu tilsendt oversigten fra skærmen til sin mobil tlf., så hun kan sidde i toget og overveje, om hun samme aften skal invitere sin kæreste med til koncert på Vega eller til ballet på Det Kongelige.
10. Nu kan hun roligt sætte sig på en af ventesalens bænke og ud af øjenkrogen holde øje med skærmen, som viser togperronen live, og dermed vide hvornår hendes tog ankommer.

11. Hun kigger lidt rundt, og hendes blik stopper ved “skærm-øen” til Berlin. Her ser hun, at der ligesom på “skærm-ø” 2, igennem et filter vises en live optagelse af den pågældende perron, samt et billede, som angiveligt er taget et sted i Berlin. Hun kigger interesseret på dette billede og tænker, at hun snart vil tage en uge til Berlin.

12. Hun ser at informationsskærmen på “skærm-ø” 2 igen skifter tilbage til billedesiden, og hun er allerede i sine drømme i Kbh.!!

Arkiveret under:Scenarie | 2 Comments
Tags:Scenarier










Linda, nu hvor vi lige snakkede om den der Google “papir-video” om triangulation som vi postede på vores blog, og hvorvidt man kunne lave et videoscenarie på den måde, så tænkte jeg at I måske også ville være interesserede i Common Crafts papir-videoer:
http://www.commoncraft.com/show
Jeg tror det var dem der pionerede ‘teknikken’, og de gør det i hvert fald ret godt!
Tak for linket, det er en fed måde at gøre det på