Overordnet beskriver denne artikel nogle overvejelser om, hvordan man som feltarbejder bedst muligt kan kortlægge og beskrive brugere, brugskontekst, arbejdspraksis og behov, således at denne information på en brugbar måde, kan viderebringes til teknologiudviklere etc. Her lægges vægt på brugen af video optagelser, som kan være anvendelige i denne udvikling.
Selvom der kun arbejdes med få sites af gangen, er intentionen at de teknologier der udvikles skal bruges mere generelt.
Bruger centreret arbejdspraksis kan sammen med markeds research bruges til at definere retning og fokus i et teknologisk projekt. Er specielt velegnet når der er mange ukendte aspekter i brugen af en teknologi.
Metodisk orientering:
Ressourcer som man kan drage nytte af i arbejdet:
Brugerens forståelse af hans arbejde: ansvarsområder, arbejdsbeskrivelser, organisatorisk viden, procedurer og den unikke måde hvorpå der refereres til dem.
Materielle artefakter.
Situational og interactional kontekst.
Man har søgt at skabe et tool kit af teknikker (frem for de mere strikse protokoller), som man kan trække på og konfigurere alt efter situationen.
I arbejdet forsøger man at repræsentere brugeren på en måde som brugeren finder præcis (’in a way users view as accurate’). Her karakteriserer ordet re-present fint deres arbejde (’to provide a view of a user site that closely aligns with the actual events.’).
Her er to måder effektive: Videooptagelser af site og aktiviteter, samt grafiske repræsentationer af observationer af brugernes arbejde. Se figur side 63.
Vidoeoptagelsers rolle i et brugercentreret designprojekt:
Det vigtigste man får ud af at bruge video er: en demonstration af bruger relevante metoder, såsom at adressere, kategorisere og løse arbejdsrelaterede opgaver.
Oftest vil brugerne gerne filmes når man forklarer formålet, og de er meget positive når man, for at verificere sin opfattelse af dem og deres kontekst, vender tilbage og præsenterer dem for grafiske repræsentationer og optagelser af deres aktiviteter. Man kan vise brugerne en video sekvens for at få bekræftet opfattelser, eller for at få opklaret eventuelle tvivlsspørgsmål.
Når designerne kommer ’hjem’ gennemser de optagelserne og skaber logs over disse. Der skrives brede tekst-beskrivelser af nogle af de optagede begivenheder og disse stemples ifht. den tidsmæssige placering. Specielt relevante segmenter eller de som er svære at forstå, transskiberes grundigt – gør det nemmere for de som skal se optagelserne (er ikke kun begrænset til deltagerne og co-udviklere, mange andre kan have glæde af at se dem), at opfatte detaljerne.
Ofte har man som designer først fuld forståelse for domænet efter at have set på alt materialet. Der er derfor brug for en måde at skabe overblik på. Dette kunne være i form af grafiske repræsentationer som identificerer og highlighter kritiske bestanddele. På den måde kan man bruge papir dokumentet til at vise nogle af dokumenterne, aktiviteterne og teknologierne samt nogle af deres organisatoriske, temporære og funktionelle features. Hermed er informationen transportabel og ikke på en computer platform og kan samtidig fremmane en stemning fra domænet. Detaljerne tjener som reminders på at informationen stammer fra et virkeligt site og ikke blot er hypotetisk konstrueret.
Man har desuden fundet, at disse grafiske beskrivelser er en god måde hvorpå man kan præsentere nye ideer og kandiderende løsninger for både brugere og designere.
Codevelopment and coviewing:
Codevelopment involverer samarbejdet mellem medlemmer fra udviklings teamet og potentielle brugere af produktet. Det implicerer en faktisk konstruktion af en arbejdsprototype. For at facilitere codevelopment stilles feltobservationerne til rådighed for medlemmer af udviklings communitiet. Dette gøres gennem coviewing, hvilket ofte resulterer i identifikation af problemer og potentielle teknologiske løsninger på disse problemer.
Building shared understandings:
Videooptagelser, i kombination med andre elementer fra tool kit’et, er en god måde hvorpå man kan skabe delt forståelse mellem brugere og udviklere. Ikke alle som skal bruge data og information kan lave feltarbejdet. Det kræver erfaring og specielle forudsætninger. Man kan desuden ikke være alt for mange feltarbejdere idet det forstyrrer på arbejdspladsen.
Bringing the ’field’ home:
Coviewing er som sagt en god måde hvorpå man kan bringe information fra felten med hjem og dele den med andre. De er vigtige for alle folk i alle stadier af design processen. På den måde kan implikationer, som ikke er tydelige for folk i arbejdspraksis teamet, blive opdaget af andre, og derved kan en større variation af alternative forslag til remedier og forbedringer genereres. Om ikke andet kan man tidligt udrede evt. misforståelser blandt de som er ansvarlige for processen.
Video udgør en stabil reference som kan deles, genses og diskuteres af viewers med forskellige baggrunde. Det skaber også en fælles forståelse og gør at man direkte kan pege på en situation således, at der ikke hersker tvivl om hvad de forskellige parter mener med det de siger…
Er også en måde hvorpå brugere kan kommunikere deres mening om et specielt produkt ud til eventuelle udviklere.
Fordele og ulemper ved brugen af video:
At støtte generationen af nye produkt koncepter:
Brugere har fordel af den tidlige identifikation af nye muligheder.
Evaluering af eksisterende teknologier:
Et eksempel hvor teamet observere en arbejdskontekst både før og efter implementeringen af en ny printer teknologi. Forskellige uoverensstemmelser blev identificeret og kunne rettes.
Kommentarer/klager fra brugere som er optagede på video vægter langt mere end en rapport skrevet af feltarbejderne. Man kan lade brugerne beholde et kamera i f.eks. afprøvningsfasen af en ny teknologi hvormed de kan filme eventuelle problemstillinger i brugssituationen og efterlade kommentarer til designerne.
Genbrug af videodata og user sites:
Videodata kan arkiveres og genbruges i anden kontekst, ligesom at man kan bevare en god kontakt til et user site således at det kan være behjælpeligt på et andet tidspunkt. Er en fordel allerede at kende og være kendt af et sted således at man ikke er nødt til at opbygge et tillidsforhold fra bunden hver gang man har brug for data fra felten. De der låner videooptagelser kan til gengæld tilføje deres nyerhvervede information til det eksisterende og derved får alle noget ud af det.
Videooptagelser er en fordel idet man kan se dem igen og igen, man kan se dem i slow motion og trække detaljer ud af dem.
Nogle ulemper:
Det er meget tidskrævende og det er ikke sikkert at den detaljeringsgrad man får ud af videooptagelser altid er nødvendig. Tidskrævende at transskribere, formulere generelle forståelser og at repræsentere disse.
Det kan være svært at finde et site, at opnå adgang hertil, stille spørgsmål, indsamle materiale og videooptagelser, at vedligeholde forholdet til brugerne, testning af teknologier i udvikling og at behandle data.
Yderligere overvejelser:
Hvordan er det muligt at designe til generel brug ud fra feltarbejde på få sites? De sites der undersøges eksisterer ikke isolerede fra omverdenen – de fungerer i det bredere forretnings community.
Hvad kan kunden opnå?
Kunden må betale en del tid og ressourcer hvis de involverer sig i et feltarbejde. Det er vigtigt at sikre at kundens forventninger er realistiske.
Deltagerne kan også bruge dokumentationen til egen fordel. Kan vise andre hvad de laver. Dokumentationen kan f.eks. eksplicit skildre/artikulere unikke arbejdsopgaver og arbejdsformer, som ellers var blevet transparente for arbejderne selv og deres management.
Til tider kan man også finde ud af at stedet kunne drage nytte af en allerede eksisterende teknologi.
At balancere ulejligheden ved en ny teknologi med de potentielle fordele:
Der er meget arbejde og tilvænning forbundet med afprøvning af prototyper og nye systemer, og det kan være en stor prøvelse selvom ønsket og viljen er tilstede.
Konklusion: To be continued…
Filed under: Noter: uge 4 | Leave a Comment
No Responses Yet to “Using Video to Re-Present the User. Francoise Brun-Cottan & Patricia Wall.”