Denne artikel beskriver hvordan vi har arbejdet med at iscenesætte og skaffet rekvisitter til samarbejdsgenerering og udforskning af design ideer. Vi arbejder indenfor den skandinaviske samarbejdsdesign tradition. I en årrække har vi eksperimenteret med brugen af drama og forskellige rekvisitter som en måde at engagere brugere mere direkte i design processen. Eksempler fra to projekter diskuteres.
Vi syntes det er udbytterigt at involvere brugerne i at forestille sig fremtidige produkter ved brug af drama. At fremkalde fremtiden kan realiseres gennem samarbejdsmøder mellem designere og brugere. Denne artikel præsenterer resultater fra at bruge drama til at bringe nye stemmer til brugerinvolverings design processen. Den beskriver hvordan vi har eksperimenteret med rekvisitter ikke bare som “things to think with” men også som “things to act with” gennem en samarbejdsdesign proces.
Det har været en voksende interesse for at designere og brugere arbejder sammen om design aspekter. Når man gør dette er det vigtigt at have iscenesat mødet med brugeren.
Der er forskelige ideer om hvordan dette møde skal iscenesættes.
Kensing & Madsen: at kombinere metaforisk/billedligt design med “future workshops” (beskrevet i Methods and Techniques s. 70).
Ehn & Sjögren: forestår at lave design lege og understreger hvor vigtigt det er at iscenesætte og have rekvisitter for at lave et fælles sprog mellem designere og brugere.
Drama: Bringe flere stemmer ind i design processen.
Introduktion til drama i design
Forum Theatre (Boal, 1974) er en af dramateknikkerne vi har fundet inspiration fra. Han er en nutidig pioneer af politisk protest teater. Han får publikum til at være aktive subjekter og transformerer den dramatiske situation.
Forum Theatre foregår på følgende måde: en gruppe skuespillere spiller et almindeligt skuespil. Derefter bliver publikum spurgt om der er forslag til ændringer. Stykker spilles igen med ændringer (som gerne er politiske). Det er publikums rolle at få stykket lige som de vil have det. Dette er en måde at åbne op for samarbejdsprocessen.
Overført til bruger-centreret design: det kan engagere brugere som skuespillere, publikum eller begge dele, og det giver dem en legitim magt til at ændre og influere mødets agenda.
Sammen med forum theatre har det været godt at bruge nogle at Keith Johnstone’s improvisations teknikker, det er lette at arbejde med godt definerede restriktioner end at improvisere frit, i design situationen er det lettere at improvisere når man har guidelines. Det er lettere at improvisere en brugssituation med en specifik bruger i tanke.
En anden central ting i følge Johnstone, et harmonisk forhold mellem mennesker er bygget på konstante skift mellem høj og lav status mellem personerne (master-servant forhold).
I design kan man bruge det denne bevidsthed omkring status mellem mennesker til at designe noget der f.eks. giver mere magt til lav status brugeren.
En anden teknik fra Soviet-Russian actor-director-teacher Stanislavskij (1988): fokus på empati for skuespilleren når man laver en karakter. “the magic if” er hans berømte teknik. Ordet “if” er hvad der sætter gang i den kreative proces. Ordet bringer os ud af virkeligheden og ind i kunstens verden som er fuld af spørgsmål. Man skal spille spørgsmål som: Hvad nu hvis brugeren var i denne situation, hvordan ville han løse problemet.?
The smart tool projekt
Målet var at udvikle et design koncept af et fremtidigt elektronisk service tool til køleskabs teknikkere der arbejdede med at servicere køle systemer i supermarkeder.
Felt arbejde var foretaget, der blev brugt tid på at forstå brugeren og domænet ved brug af drama. Der blev set på deres opgave, personlighed, livsstil og hvordan de omgås andre mennesker. Drama blev brugt til at få en kropslig forståelse af hans arbejde. Hver opgave blev nedbrudt i enkle aktioner, som blev kropsliggjort og vist som en statue (frozen image). Det er en måde at teste på om holdet har en samme opfattelse af brugerne og brugernes arbejde. Brugernes personlighed og livsstil blev udforsket. De lavede en karakter, der hed Allan og fandt billeder i blade af hvordan han så ud, gav ham alder og personlighed træk f.eks. hvad han kan lide og ikke lide. Designerne spillede Allan og hvordan de troede han ville gøre forskellige ting. Det blev brugt til at få empati med Allan. Det var med til at give en ide om hvordan hans værktøj så ud og hvordan han bar det. Ud fra dette forstillede de sig hvordan Allan’s fremtidige smart tool ville se ud. Alt dette information blev til sidst sat sammen og men fik overblik over personers status i forhold til andre, deres livsstil, arbejds hiraki, det blev så sat dialog på billederne. Hvordan personerne snakkede sammen gav designerne mere analytisk arbejde. Designerne iscenesat scenarier for at finde ud af hvordan dette smart tool skulle se ud. De spillede forskellige brugsscenarier.
Til sidst brugte de Forum Theater til at vise hvad de havde fundet ud af til en gruppe køleteknikkere. Efter stykket kunne køleteknikkerne ændre på det og give deres viden om situationerne.
The dynabook projekt
I et andet projekt udviklede vi design koncepter for elektroniske bøger; Dynabooks. Her blev lavet etnografisk arbejde indenfor livet uden for arbejdet, interesser, livsstil, køn, år..
Felt arbejdet bestod i at besøge voksne og børn i deres hjem. Der blev spurgt til om de kunne lide at læse på en skærm. De havde brainstorming sessions og dramatiseret scenarier. Scenerne var fra hjemmet, forskellige situationer.
Siden the smart tool project har de gået væk fra at opdigte personer da de får mere ud af ansigt til ansigt kontakt med brugerne. Brugerne kom med scenarier fra deres eget hjem. Her var det brugerne selv der lavede scenarier og omgivelser. Brugerne viste hvad de gerne ville bruge den til i deres egne omgivelser.
Dynabook projektet viste at møde brugerne i deres omgivelser var bedre da det var mere på lige vilkår.
De bruger rekvisitter i stedet for design repræsentationer. Rekvisitter er ofte magiske opdigtede ting, noget man ønsker at det kunne!
Rekvisitterne var fremstillet i pap og bragt til brugernes hjem, hvor de blev spurgt om at komme med ideer baseret på de forskellige former eller at sige hvad de bedst kunne lide.
Filed under: Noter, Noter: uge 4 | Leave a Comment
No Responses Yet to “Evoking the future: drama and props in user.centered design, Brandt og Gunnet (2000)”