Hvad menes der med metoder og teknikker? En metode refererer til en beskrivelse af en måde at arbejde på eller en opskrift for aktion.

Der er en ide om at man kan bygge bedre systemer ved at udvikle bedre metoder. Der argumenteres for at dette er en fejlagtig antagelse. Resultatet af processen er aldrig bedre end de involverenes kunnen. Designerens færdigheder har en betydning for kvaliteten af det endelige resultat. Metoder og teknikker må ses som en måde at udvikle designerens kunnen. Hvilken metode eller teknik der bruges må altid ses i relation til situationen den der er involveret.
En vigtig person indenfor udvikling af design metoder er John Christopher Jones (i 1970). Han beskriver forskellige begrebsdannelser af designeren og konsekvneserne af disse begrebsdannelser på valget af metoden.

Hvis designeren er set som:
En sort box: hvis personen ikke kan beskrive hvad der er foregået i design processen.
En glas box: hele design processen er systematisk og bliver delt op i små bidder.
Et selvorganiserende system: en som har evnen til at kikke efter ideer og muligheder så vel som evnen til at vurdere ens egen proces. Det er denne begrebsdannelse de foretrækker: designeren som refleksiv udøver, med evnen til at handle og reflektere i og på hendes aktioner.

Dette kapitel handler om måder at tænke på metoder og teknikker, og ikke på at at give kontekst-frie procedurer af hvordan man gør det!

Der vil blive diskuteret en række metoder og teknikker som vi finder relevante i interaktions design.
Som en måde at understøtte læserens henlæggelse af metoder og tekniker som vi beskriver i det følgende, introducerer vi fem hoved områder:

1. inquiry: afdækning af domænet,
2. exploration: udforskning af muligheder og problemformulering (vi befinder os her med designet i øjeblikket)
3. composition: refererer til metoder og teknikker der er med til at føre designet fra et mere generelt vision til et mere specifikt billede.
4. assessment: er den kritiske udforskning af design ideen, koncept, specifikation, prototype eller artefakt.
5. coordination: metoder og teknikker der skal bruges til at koordinere mellem forskellige medvirkende i processen.

Metoder og teknikker:
Contextual inquiry: interviews kombineret med observationer, hvor målet er at få et right billede af den aktuelle arbejdssituation; roller, ansvar, problemer med hvordan eksisterende værktøj virker - interview med person i kontekst, der stilles spørgsmål til hvad der sker og hvad der betyder.

Why-why-why metoden: En anden metode er at holde et bredt perspektiv igennem inquity-intensive faser af design processen, man skal stille spørgsmål og prøve at komme videre. Dette gøres ved at stille en række why spørgsmål til brugeren til hvad han siger der er galt.

The future workshop: formålet er at fremtidige brugere og stakeholders at klargøre fælles problemer i deres nuværende situation, lave visioner om fremtiden, og diskutere hvordan disse bliver realiseret. Denne workshop har tre faser: kritik (brainstorming a problemer), fantasi (ubegrænsede ideer) og implementation (hvad er muligt). Denne metode er en god gammel klassiker om hvordan man mellem bruger og designer, kommer med ideer til designet.

Brainstorning: en associativ teknik. Metoden består af tre dele, samle en gruppe mennesker, generere ideer uden kritik eller analyse, og strukturere resultaterne.

Metode 635: 1 problem, 6 personer, 3 ideer, 5 runder. En mere struktureret metode end brainstorming. Alle skriver 3 ideer til løsningen på problemet, hver af disse set af ideer går så rundt 5 gange hvor de 6 andre i gruppen skriver ideer til hvordan man løser problemt.

Innovation by boundary shifting: går ud på at finde formodede problem grænser og overskride dem.

Various techniques for transcending fixations: hvis man som designer sidder fast ved den første ide man fik, som ikke er god nok, og man gerne vil videre.
IDEO kort - nogle kort der bruges hvis man sidder fast.

Composition stadiet - at få lavet en sammenhæng mellem nutidige og fremtidige ideer.

Functional analysis: målet er at forklare hvad det fremspirende design vil kunne i form af funktioner, men ikke hvordan det vil gør det.
Techniques for detailed shaping: når der skal vises noget visuelt er det en god ide at tegne det i hånden til at starte med. Det er lettere for andre at kritisere det da det ser ud som om der ikke er brugt lang tid på at lave det.
Der er en række forskellige teknikker man kan bruge; skrive et scenarie, lave en interface sketch, et storyboard, et film scenarie, en dynamisk papir prototype, role-playing, dynamiske digitale prototyper,

Assessment: her fokuseres på HCI.

Coordination: Her kan man bruge en teknik som The six thinking hats til at klarlægge kommunikation i gruppen og fremherske samarbejde. Hver i gruppen skal spille en rolle og foreksempel kun sige hvad man føler!

Remarks on methods in design:
Hvis vi ser på designeren som et self-organising system, så er metoder mest bare noget der skal læres. At lære at bruge en ny metode forøger designerens sprog og repertoire af værktøjer i forskellige situationer. Når en designer kan ændre en metode så den lige passer til situationen der ved man at designeren kender metoden godt. En metode at forholde sig til at godt for alle parter i design processen for så har man et fælles sprog at referere til.